Hvem henter mig? (e-bog)
Højaktuel billedbog om forskellige familieformer af Signe Fjord illustreret af Sune Watts (e-bog)
Denne børnebog handler om computeren Rufus’ første dag i børnehaven Firkløveren. Rufus er god til at huske og hans opgave er at huske hvem der henter hvert barn. Rufus starter ud lidt stiv og gammeldags tænkende og bliver hurtigt overvældet og bryder sammen!
Efter en opdatering fra børnene i børnehaven omkring familieformer bliver Rufus mere rummelig og forstående over for de mange forskellige familie-konstellationer der findes.
Bogens overordnede formål er, at alle læsere skal føle sig ligeværdige og som rigtige familier uanset familieform.
Brug bogen som inspiration til at fortælle børn om hvordan familier ser ud. Lad også barnet fortælle om sin familie. Find en familie i bogen der ligner jeres familie og tal sammen ud fra den.
30 sider rigt illustreret med gennemtænkte og glade tegninger, tilsat let forståeligt sprog. Alle børnene i bogen hviler i sig selv og deres familieform. Alle familierne i bogen er autentiske, hvilket gør bogen troværdig og ærlig. Den er velegnet til oplæsning for børnehavebørn, ligesom den kan inspirere større børn og voksne til videre dialog.
Følgende familiekonstellationer er repræsenteret i bogen:
- Kernefamilien
- Skilsmisse 7-7
- Mor-mor
- Venskabsfamilien
- Skilsmisseforældre med nye kærester og ny lillesøster
- Ene-adoptant
- Den ene forælder er død
- Solomor
- Far er skredet
- Far-far
Format
E-bog der kan læses på tablet, smartphone, computer og e-bogs læser. Bogen leveres i PDF-format og A4-størrelse, så den er meget print-venlig, hvis du ønsker at printe den.
Hardback version er udgået fra forlaget. Læs den på biblioteket. E-bogen leveres i PDF-format og A4-størrelse, så den er meget print-venlig, hvis du ønsker at printe den.